LÆR AT SY FRA BUNDEN – SYNING FOR BEGYNDERE

At kunne sy til sig selv, er fantastisk. At kunne sy rigtigt og med de rigtige teknikker, er endnu mere fantastisk. 
Lad mig hjælpe dig til at få succes med din syning. 
 
i alt 36 timer med undervisning om torsdagen
 
Pris kr. 1.680,-
 
Kurset er for dig, der er nybegynder og ikke har syet før, eller kun meget lidt, og som gerne vil lære syning fra bunden. 
Du får professionel hjælp til hele arbejdsprocessen. 
 
 

Kender du det…

– Du har aldrig syet før, eller kun meget lidt og drømmer om, at kunne sy tøj til dig selv. Tøj, der sidder godt og ikke ser hjemmelavet ud
 
– Det er svært at komme i gang 
– Mønstrene og arbejdsbeskrivelserne er uoverskuelige og svære at navigere i
 
– Du er tilbøjelig til at springe over, hvor gærdet er lavest og dermed ende ud med et uheldigt resultat, som i sidste ende havner i skraldespanden
 
 

På dette kursus får du:

– gennemgået de vigtigste funktioner på symaskinen, så du bliver fortrolig med denne

– mulighed for at lave din egen arbejdsmappe med syprøver og syprojekter. Mappen vil blive dit personlige bibliotek over syteknikker, du bruger under kurset og som du kan bruge til dine fremtidige syprojekter

– hjælp og vejledning til valg af relevant let mønster (du vælger selv, men det anbefales at starte ud med et let basismønster for at få en god fornemmelse for syningen)

– udarbejdet en prøvemodel, som vi sammen tilretter, så den passer præcis til dig

– hjælp og vejledning til valg af stof, klipning samt til syning af dine færdige syprojekter (nederdel, bluse, løse bukser og kjole)

– oparbejdet et solidt fundament i forhold til at håndtere fremtidige og mere avancerede teknikker

– 36 timers undervisning 

Du vælger selv, hvad du ønsker at sy, men vi syr ikke avancerede og komplicerede modeller på dette hold og vi syr kun i faste stoffer. 

Vær opmærksom på, at dette kursus IKKE er for dig, der allerede syer til dig selv og som er øvet/rutineret ved symaskinen. Dette er et BEGYNDERKURSUS, som henvender sig til dig, der ikke har syet før, eller som kun har begrænset erfaring med faget. 

 

JA TAK, JEG VIL GERNE MED PÅ EFTERÅRSHOLDET – KLIK HER<<

 

Kursusbeskrivelse

Rom blev ikke bygget på en dag…det samme gælder dine syprojekter. Hvis du vil have succes med din syning, skal du lære det rigtigt fra starten. Det kræver tålmodighed – masser af tålmodighed. 

Syning er et håndværk, der begynder med kendskab til de vigtigste arbejdsteknikker. Det giver en langt større syglæde og gør det sjovt og tilfredsstillende, når resultatet står mål med forventningen.

Vi skal nå omkring mange ting. Det er vigtigt, at du lærer de rette teknikker fra starten, så du ikke får indøvet nogle dumme og forkerte arbejdsmetoder. Vi bruger en del tid på at gennemgå syteknikker, lave syprøver, tilretning af modeller (kjole, bluse, nederdel, løse bukser) osv. Det kan lyde lidt tungt, men tro mig, det lønner sig i det lange løb. 

Nogle er lynhurtige til at lære, andre har brug for mere tid. Her på holdet er der plads til alle nybegyndere. 

Har du mod på det, er du selvfølgelig velkommen til at prøve dine syteknikker af derhjemme, du skal endelig gi’ den gas.   

Du bliver ikke uddannet designer eller mønsterkonstruktør på dette hold. Men det behøver du heller ikke at være for at kunne sy flot, lækkert og velsiddende tøj til dig selv. 

 

Hvorfor  sy en prøvemodel

De mål der er angivet i færdige købemønstre, er standardmål. Der er ikke taget højde for de finurligheder, vi alle er udstyret med.  Og ingen af os matcher som regel standardmålene. Hver især er vi unikke med vores ‘skævheder’, og det er netop dem, der bliver taget højde for i en prøvemodel. Du undgår rigtig mange ærgrelser ved at sy en prøvemodel først og rette den til. Når først der er klippet i det rigtige stof, er det som regel for sent at lave de helt store rettelser. I værste fald kan man risikere at stoffet går tabt og det er brand ærgerligt. 

 

Hvorfor ‘live’kursus

– Det er en enestående mulighed for at møde andre der, ligesom dig, gerne vil lære at sy fra bunden

– Det er lærerigt at se, hvad andre gør og hvordan, de gør det 

– Går du i stå, eller er det noget der driller, har du din professionelle underviser lige ved hånden

Og så er det bare hyggeligt at mødes omkring en fælles interesse/passion.

 

Hvad skal du medbringe

Det er ikke nødvendigt at fare ud og købe en super avanceret symaskine, overlocker, coverlock eller en masse dyrt sytilbehør. 

Herunder er en liste over det vigtigste, du skal medbringe for at kunne komme i gang:

– symaskine, husk instruktionsbogen (har du ikke en symaskine, kan du måske låne dig frem. Alternativt tag en snak med en symaskineforhandler, og start fx med at købe en brugt maskine)

– knappenåle

– sytråd

– stofsaks (du må aldrig klippe i papir med en stofsaks, derfor skal du have 2 forskellige sakse)

– papirsaks

– stout (se afsnittet ‘hvorfor sy en prøvemodel)

– stof til det, du vil sy

– mønsterpapir

– blyant

– viskelæder

– linealer (vinkellineal, alm. lineal)

– sømmometer

– målebånd 

– afmærkningskridt

 

Praktisk info

Undervisningssted: H.C. Andersensvej, lille sal v./køkken, 4700 Næstved.

Medbring din egen symaskine (husk manualen), så du kan lære den bedre at kende. 

Undervisningsdage: torsdage

Datoer: 24/9, 1/10, 8/10, 22/10, 29/10, 5/11, 12/11, 19/11, 26/11, 3/12, 10/12, 17/12

Underviser: du kan læse om, hvem jeg er lige her<<

Der bliver serveret kaffe og te, men du skal selv sørge for madpakke og andre drikkevarer. 

Du kan også melde dig på forårsholdet 2021 her<<

Forårsholdet starter torsdag den 21/1-2021.

 

JA TAK, JEG VIL GERNE MED PÅ EFTERÅRSHOLDET – KLIK HER<<

 

Syning for øvede forår 2021

Når du har afsluttet ovenstående kursus (lær at sy fra bunden – syning for begyndere), og måske kunne tænke dig at lære mere, kan du med fordel tilmelde dig forårskurset 2021 “SYNING FOR ØVEDE", som du kan læse mere om her<<

 

 

Jeg glæder mig til at møde dig!